I dag slog vi dørene op til U:create, som er et krea-fællesskab til unge mellem 12 og 17 år, der savner at nørkle med andre og unge, der drømmer om at komme i gang med noget kreativt. Vi dyrker det lille fællesskab og store sammenhold, derfor vil der aldrig være mere end 8 deltagere.
“En vigtig årsag til, at vi har startet U:create er, at mange unge oplever at blive fyldt op af en masse tanker og følelser, både gode og dårlige. Når det sker, kan det være svært at overskue og rumme selv de små ting i dagligdagen. Men, hvis man formår at flytte det, der fylder, ud i en kreativ aktivitet, så kommer der ofte ro” siger pædagog og familiebehandler Mette Anker Nilson, der står for den daglige drift af U:create.
“Der er en rar og rolig stemning, hvor vi hyggesnakker og fordyber os i vores forskellige projekter. Krea i papir, perler, ler, maling på keramik og porcelæn, smykker, garn… you name it… der er plads til det hele!” forsikrer hun.
Udover tema værksted og pop up krea-café, tilbyder U:create også gruppeforløb, som et afhjælpende tilbud til unge, der oplever svær ensomhed.
Følg med på -> ucreate.dk
Bag U:create står den registreret socialøkonomiske virksomhed U:point, der siden 2019 har haft økonomisk mulighed for at fremme sociale og samfundsgavnlige formål, ved at udvikle og drive projekter, som kommer U:points målgruppe til gavn. Oftest, er formålet med vores projekter at forebygge ensomhed og oplevelsesfattigdom, bryde social isolation og styrke sociale kompetencer, gennem fællesskaber med jævnaldrende -> se mere om U:points RSV projekter.