128.000 kr. fra privat familiefond
U:point har fået en privat donation på 128.102 kr.. Gaven er en flot cadeau til det vigtige sociale arbejde U:points konsulenter udfører hver dag, og vi er både glade og stolte for opbakningen.
Midlerne er øremærket til projekter, aktiviteter og U:points interne puljer, til gavn for de børn, unge og familier vi arbejder med, bl.a. U:point fællesskabet og fællesaktiviteter.
I U:point får den unge ikke kun tilknyttet en kontaktperson, de bliver også en del af U:point fællesskabet. Det betyder, at den unge inviteres og motiveres til at deltage i U:points fællesaktiviteter som finder sted i skolernes sommerferie (alle 6 uger), efterårsferie og vinterferie. Udover skolernes ferieperioder har vi også sporadiske fællesaktiviteter fordelt henover året. Dette understøtter deres muligheder og indgang til fællesskaber, styrker deres sociale kompetencer og modvirker oplevelsesfattigdom.
Det er gratis for den unge at deltage i fællesaktiviteterne og det kræver ingen ekstrabevillinger fra kommunen. U:point er en registreret socialøkonomisk virksomhed der arbejder med et samfundsgavnligt og socialt formål, og praktiserer en social håndtering af vores overskud.