!!Det er kun muligt at tilmelde sig venteliste, da arrangement er fuldt booket. Den billet du modtager, kan du bruge, hvis vi kontakter med besked om ledige pladser!!
U:point og Forskningens Døgn inviterer til Faglige Forårsfornemmelser, med et foredrag af hjerneforsker ved SDU Mikael Palner om angst og PTSD – Når din hjerne IKKE er din bedste ven.
Nogle gange lærer hjernen utilsigtede ting, eksempelvis i nogle typer af angst og PTSD. Bliv klogere på, hvor angsten gemmer sig i hjernen, og hvordan psykedeliske stoffer bruges i ny lovende eksperimental behandling.
Din hjerne er designet til at genkende mønstre, finde årsagssammenhænge og i det hele taget lære.
Men i nogle tilfælde lærer den utilsigtede ting. Ved posttraumatisk stress respons (PTSD) kan selv små ting, der er helt uskadelige, udløse meget høje stressreaktioner.
Frygt og angst er helt normale fysiologiske fænomener og derfor også nogle af de følelsesreaktioner, vi forstår bedst. Vi kan relativt nemt undersøge de helt samme reaktioner i forsøgsdyr – det er trods alt en del nemmere at skræmme en rotte end at se, om den er forelsket.
Mikael Palner deler ud af sin viden og forklarer, hvordan hjernen reagerer på frygt, hvor langt videnskaben er i forhold til at forstå, hvor angst gemmer sig i hjernen, og hvordan nye eksperimentelle behandlingsformer med psykedeliske stoffer kan hjælpe de ramte med til at aflære angst og PTSD.
Vi serverer som altid vand, te/kaffe, frugt og kage i kantinen.
Vi har gode parkeringsmuligheder og er beliggende kun et par minutters gang, fra Kildedal station.
Find vej til U:point i Lyfaparken