Den traumebevidste tilgang går hånd i hånd med andre metoder som eksempelvis recovery eller mentalisering. Tilgangen har ikke til formål at erstatte en standardiseret metode, men i stedet understøtte de allerede igangværende indsatser og sikre, at indsatserne samlet set blive mere virkningsfulde. En borger med traumer vil ofte opleve utryghed, mistillid og et forhøjet alarmberedskab i mødet med det sociale system. Det kan have stor betydning for samarbejdet om indsatsen og for borgerens udbytte af den.
Efter mere end 1 års forberedelse, implementeres TBT nu i U:points DNA, som en faglig tilgang og organisatorisk kultur og praksis. Alle medarbejdere og ledelse uddannes i TBT, så vi bliver endnu mere specialiseret i at forstå og genkende traumereaktioner.
Tak til erfaringseksperterne som deltager i TBT-implementeringen og bidrager med egne levede erfaringer. Det er vigtigt, givende og lærerigt at høre jeres perspektiv.
Tak til Kompetencecenter for Traumer som i perioden april 2024 og frem til februar 2025, bistår os med både undervisning, supervision og implementering.
Forventede resultater af TBT for de mennesker U:point arbejder med er større udbytte af indsatsen, sjældnere retraumatisering, øget trivsel, recovery og funktionsevne.