Kommuner
U:point er et specialiseret socialfagligt tilbud til unge og familier i udsatte positioner. Vores kunder er primært kommuner, der ønsker et højt kvalificeret alternativ til mere indgribende foranstaltninger. Vi leverer tids- og fagfleksible løsninger på komplekse opgaver indenfor Serviceloven
Målgruppen er unge i alderen 12 til 18/23 år, samt deres forældre, som er udfordrede af forskellige sociale, psykiske og kulturelt relaterede problematikker. Det er både unge der bor hjemme, anbragte unge der har behov for et supplement til anbringelsen, tidligere anbragte unge som evt. har brug for støtte i egen bolig, samt unge der ikke har en stabil base. Det er unge som har behov for støtte i den vanskelige overgang fra fx udskrivning fra psykiatri eller hjemgivelse fra opholdssted.
Fælles for målgruppen er, at det er “unge på kanten" – unge der ikke er positivt integreret i uddannelsessystem, arbejdsmarked, i forenings- og fritidsliv og som har svært ved at få greb om tilværelsen. Unge præget af komplekse og tværgående sociale problemstillinger, som ikke altid uden videre lader sig rubricere, fx. de unge der har givet op og bare ikke kan komme i gang. Det er identitetssøgende unge der mangler tilhørsforhold og bl.a. derfor har svært ved at identificere deres egen fremtid. Det er unge der mangler en tryg og tillidsfuld relation til en voksen og som har konflikter med deres forældre i mere eller mindre omfang.
Det er unge der ofte føler sig ensomme, som har et bekymrende skolefravær og som isolerer sig derhjemme. De er ofte diagnosticeret med ASF fx Asberger eller OCD. De har svært ved at begå sig i sociale fællesskaber, måske fordi de ikke har lært at aflæse andres adfærd og følelser. De føler sig ofte ekskluderet fra skolen, klubben og deres egen familie.
Det er rodløse, vrede unge der er på vej eller allerede er i en kriminel løbebane. De er i risiko for at blive smidt ud af skolen, eller måske er skoleforløbet allerede kollapset. De viser typisk tegn på ADHD, ringe selvkontrol og lavt selvværd, der ofte kommer til udtryk ved, at de ender i fællesskaber med vold, hash og andre grænseoverskridende handlinger. De har store udfordringer ved at begå sig med andre i sociale sammenhænge, fordi de har svært ved at forstå andres intentioner.
Dokumentation
Vi vægter en høj faglig kvalitet i vores dokumentation. Typer af dokumentation kan være statusrapporter, observationsrapporter, støttet og overvåget samværsrapporter, pædagogiske udredninger med f.eks. social anamnese og vurdering af ’familiedynamikken’ i en familie.
I kontaktpersons- og familiebehandlingsindsatserne arbejder vi indgående med målene fra handleplanen og beskriver, ud fra den empiri og de praksisnære oplevelser vi har tilegnet os, hvilken udvikling, vi ser i indsatsen. Vi underbygger vores vurderinger og videre anbefalinger og er tydelige med, hvilken metodisk tilgang vi har anvendt, for at nå frem til disse. Vores empiri danner grundlag for de slutninger vi gør, hvilket giver kommunen den fornødne viden, der kan danne grundlag for at træffe videre beslutninger i en given indsats.
U:point fællesskabet
I U:point får den unge ikke kun tilknyttet en kontaktperson, de bliver også en del af U:point fællesskabet. Det betyder, at den unge inviteres og motiveres til at deltage i U:points fællesaktiviteter som finder sted i alle 6 uger af skolernes sommerferie, efterårsferien og vinterferien. Udover skolernes ferieperioder har vi også sporadiske fællesaktiviteter fordelt henover året.
Det er gratis for den unge at deltage i fællesaktiviteterne og det kræver ingen ekstrabevillinger fra kommunen. U:point er en registreret socialøkonomisk virksomhed, hvor forretningsmodellen bl.a. betyder, at vi har en social håndtering af vores overskud og derfor bl.a. investeres i aktiviteter og projekter. Hvert år afsætter vi midler fra vores overskud til bl.a. U:point fællesskabet til gavn for de børn, unge og familier vi arbejder med. Dette understøtter deres muligheder og indgang til fællesskaber, styrker deres sociale kompetencer og modvirker oplevelsesfattigdom.
Tidsfleksibilitet
Tidsfleksibiliteten understøtter, at vi altid tilrettelægger timerne fleksibelt efter, hvornår behovet er størst. Indsatsen følger hele tiden behovet, så indsatsen giver bedst mening og vi skaber de bedste forudsætninger for positiv udvikling.
Fagfleksibilitet
I kombinationsindsatser målrettet børn og unge, hvor indsatsen omfatter både familiebehandling og støttekontaktperson, arbejder U:point fagfleksibelt. Fagfleksibiliteten understøtter, at vi hele tiden fordeler timerne således, at vi altid imødekommer det behovet kalder på i en given situation eller periode. Dermed følger den faglige indsats hele tiden behovet og skaber de bedste forudsætninger for positiv udvikling.
Akut24syv
Vi er tilgængelige for den unge og familien døgnet rundt og handler altid hurtigt. Hvis vi vurderer, at en situation kræver, at vi kører hjem til den unge eller familien, gør vi det. Det vil altid være én fra U:points udførende personaleteam, der varetager akutte henvendelser.
Metodefleksibilitet
Vi har en eklektisk tilgang, hvilket betyder, at vi i U:point ikke bekender os til én bestemt måde eller tilgang, men at vi gør det der virker og som kvalificerer indsatsen for den enkelte unge og familie. Vores grundlæggende metodiske afsæt er, at vi arbejder holistisk og relationsbaseret 1:1.
Primær og sekundær
Udover den primære kontaktperson, får den unge også tilknyttet en sekundær kontaktperson. Dette sikre at støtten til den unge kan opretholdes når den primære kontaktperson fx holder ferie eller er syg. Den unge vil løbende møde de øvrige kontaktpersoner fra U:point gennem vores fællesaktiviteter og den sekundære kontaktperson introduceres personligt for den unge når vi vurderer, at den unge er klar til det.
U:point har et stærkt vidensmiljø der sikre at primær og sekundær kontaktperson jævnligt sparrer og holder hinanden opdateret på seneste udvikling hos den unge.
Akut opstart
De fleste opgaver kan vi starte op øjeblikkeligt.
Op- eller nedjustering
Op- eller nedjustering af indsatsen
Såfremt vi sammen med dig vurderer at indsatsens omfang skal justeres, imødeser vi hurtig iværksættelse så opgaven kan løftes og varetages så smidigt som muligt for den unge og familien.
Familier (kombinationsindsats)
Barnets Lov §32 stk. 1 nr. 2 og 8 eller §32 stk. 1 nr. 5 kombineret med §32 stk. 1 nr. 3
Helhedsorienteret kombinationsindsats med fokus på hele familien og dennes indbyrdes relationer. Familiekonsulenten og ungekonsulenten udfører støtten tværfagligt, samtidigt og koordineret.
I U:point arbejder vi med tæt kontakt mellem familie- og ungeindsats, med det formål at vi kan gribe og handle på problemstillinger, når de opstår. Det betyder i praksis, at kontaktperson og familiebehandler har tæt kontakt i hverdagen og ugentligt har opfølgning omkring familiens situation og kan handle proaktivt og hurtigt, når der opstår et behov for en koordineret indsats. Det betyder, at vi altid handler i overensstemmelse med en koordineret indsats, hvor vi i fællesskab har vurderet det næste skridt der skal tages i indsatsen, for at den unge og familien kan lykkes.
Unge
Barnets Lov §32 stk. 1 nr. 3 og §§113-116 og §30
Gennemgående og koordinerende indsats. Med begyndelse i et utrætteligt relationsarbejde modtager den unge 1:1 støtte fra sin helt egen fortrolige voksen.
Vi har fokus på at motivere den unge til at gå på opdagelse i egne ressourcer, mål og ønsker for fremtiden. Vi støtter den unge i refleksion og til at omsætte ord til handling. Vi tilbyder meningsfulde fællesskaber, som støtter den unge til at udvikle sociale kompetencer med henblik på at navigere i samfundets krav og forventninger. Støtten vil være centraliseret omkring at give den unge ejerskab over eget liv og skabe en tryg overgang til selvstændiggørelse.
Forældre
Barnets Lov §30 og §32 stk. 1 nr. 5
Familier med mindreårige børn, hvor familiebehandling iværksættes uden ungekonsulent. Det er familier med komplekse problemstillinger, hvor familiebehandlingen også kan afdække behovet for støttende indsatser.
Vi har fokus på at hjælpe forældrene til at opnå en større indsigt i familiens og barnets eller den unges udfordringer, ressourcer og ønsker for fremtiden. Vi støtter forældrene til at se deres barn med nye øjne og sammen med forældrene undersøger vi, hvordan de klædes på til at være forældre på en måde, der bringer mere trivsel hos barnet eller den unge og i familien. Forældrene opnår under forløbet nye forståelser af udfordringerne i familien og nye redskaber til at agere mere hensigtsmæssigt i forhold til deres barn. Et forældreforløb bidrager til større tryghed, selvtillid og selvforståelse i forældrerollen, uanset årsagen til at familien er i forløb hos os.
Opgavespecifik
Barnets lov §105 nr. 1, §75 og SEL §85
Indsatser, hvor der f.eks. er behov for støtteperson til forældre med anbragte børn, udredning, samvær støttet/overvåget, observation eller støtte i eget hjem til unge voksne.
Barnets Lov §75
Støtte til forældre i forbindelse med anbringelse af barnet udenfor hjemmet. Som støtteperson lægger vi vægt på samarbejde mellem anbringelsessted og familien, rumme eventuelle frustrationer og svære følelser i forbindelse med en anbringelsen, støtte til at forstå breve og afgørelser i forbindelse med anbringelsen. Styrke forældrenes kontakt til barnet, så barnet i mindre grad oplever sig splittet mellem forældrene og anbringelsesstedet.
Servicelovens §85
En holistisk indsats for borgere med nedsat funktionsevne og sociale samt psykosociale udfordringer. Vi støtter borgeren til større selvstændighed og udvikling af personlige kompetencer.
Akut placering
Barnets Lov §12 stk. 3
I tilfælde, hvor myndighed har akut behov for at placere en ung og der ikke kan findes et egnet godkendt tilbud, kan U:point tilbyde akut placering i hjemlige, rolige og trygge rammer, der tilgodeser den unges særlige behov. Normeringen er oftest solist 1:1 eller 2:1 og det er altid uddannet personale med målgruppeerfaring, som varetager opgaven. Perioden for akut placering kan være alt mellem ét døgn og op til 3 uger, og når særlige grunde taler for det, yderligere 3 uger.
Akut placering i U:point er målrettet unge, som befinder sig i en akut situation, hvor de hverken kan opholde sig i hjemmet eller hos netværk. Akut placering aftales altid særskilt og kan oftest iværksættes inden for 1-3 timer.
Under akut placeringen tilbydes den unge først og fremmest ro, nærvær og rum til samtale. Den unge installeres på eget værelse, men kan frit benytte U:points øvrige faciliteter, som bl.a. omfatter flere forskellige muligheder for aktiviteter. Det mest centrale fokus under akut placeringen er i første omgang at skabe stabilitet og ro i den akutte situation, imens myndighed træffer beslutning om det videre forløb. Dernæst at forberede den unge på, hvad der skal ske og sikre en smidig og skånsom overgang for den unge.
Myndighed og relevante personer inddrages og orienteres løbende om den unges situation, og der føres dagsnotater, der sikre en solid overlevering.
Fam
Familieindsats
Helhedsorienteret indsats med fokus på hele familien og dennes indbyrdes relationer. Konsulenterne udfører støtten tværfagligt, samtidigt og koordineret.
Læs mereUng
Ungeindsats
Gennemgående og koordinerende indsats. Med begyndelse i et utrætteligt relationsarbejde modtager den unge 1:1 støtte fra sin helt egen fortrolige voksen.
Læs mereFor
Forældreindsats
Indsats som kan afdække behovet for foranstaltninger. Til forældre med mindreårige børn og hvor komplekse problemstillinger er til stede i hjemmet.
Læs mereOpg
Opgavespecifik
Indsatser, hvor der f.eks. er behov for støtteperson til forældre med anbragte børn, udredning, samvær (støttet/overvåget, observation eller støtte i eget hjem.
Læs mere