”Jeg ville gerne ændre mig fra at være genert og bange for, hvad der ville ske, når jeg snakkede med andre”. Dette trænede Vincent sammen med sin ungekonsulent fra U:point og nu er han, med egne ord, meget mere modig, han trives i skolen og glæder sig til at møde nye mennesker.
Vincent trivedes ikke i skolen, hvor han blev mobbet, og derfor pjækkede han fra timerne. Og så var han genert og stille og havde ikke mod på at være sammen med andre. ”Det var mine forældre, der kontaktede Ballerup Kommune – de ville jo gerne have, at jeg fik en bedre trivsel i skolen og var mere med i familien derhjemme i stedet for at jeg holdt mig for mig selv,” fortæller Vincent, der netop har færdiggjort 9. klasse på en af Ballerup Kommunes skoler.
”Vi lavede en handleplan for, hvad der skulle ske, så jeg igen kom i skole. Mine forældre tog tidligt på arbejde, så jeg skulle selv stå op, og det havde jeg svært ved at motivere mig til. Til at starte med kom der en ungekonsulent fra U:point, som hjalp mig med at komme ud af sengen. Næste skridt var at de ringede mig op et par gange om morgenen, herefter kun én gang om morgenen og til sidst var der ikke noget opkald – så stod jeg bare op og gik i skole. Siden har jeg kun pjækket et par gange,” siger Vincent.
Læs hele artiklen om Vincent og U:points samarbejde med Ballerup Kommune i de samlede borgerforløb.